I did it!
Mandag tog jeg fra Manilla Pasay til Subic town, og hvilken rejse det var.
Det var min første virkelig rejse alene og jeg må nok ærligt indrymme at jeg var nervøs for selve rejsen, men som altid hjælp Gud mig virkelig til at have de rigtige tanker og planer så jeg ankom trygt i Subic og blev hentet af min nye veninde Aja.
Aja er Peace Corps Volunteer, og kommer fra Californien. Hende er jeg virkelig velsignet over at have mødt, især for hun også er vesteren kristen hvilket gør hende mindre konservativ end så mange andre Filippinere man kan møde på sin færd hernede.
Ellers er det virkelig fantastisk at være tilbage på børnehjemmet, og jeg er virkelig overrasket over at de alle husker mit navn. Dog er det lidt trist at jeg er blevet forkølet selv om det er 30 grader udenfor og jeg forstår stadigvæk ikke hvordan det kan lade sig gøre... Men faktum er at jeg ligger med snue som sædvanlig juleaften. Det er bare virkelig skørt at jeg er syg når vejret er så lækkert. Jeg undres stadig..
I forgårs havde nogle af kirkens unge fået en helt igennem genial ide. Det er meget normalt at børnene her på filippinerne går rundt til huse og synger Christmas Carols. Og deres belønning er oftes penge eller slik, lidt ligesom fastelavn for os. Så de unges ide var istedet for at synge og få penge eller slik, så ville de pakke nogle madkurve med lidt af hvert i og bringe dem til de mest fattige i omegnen.
Så privilligeret som jeg er, blev jeg inviteret med til dette event som forgik om aftenen. Og det var det mest berigende og opmundrende at aflevere disse madkurve og modtage familiernes taknemlighed i retur. Wow en vidunderlig aften.
Men... Imorgen er det juledag og vi skal med hele børnehjemmet hen til et stort pool område og tilbringe dagen i fællesskab med børnene, samt spise sammen. Men da de jo fejrer jul d. 25 skal vi alle vente med at åbne gave til d. 25, hvilket nok passer tidmæssigt med hvornår i åbner gaver d. 24 om aftenen.
Tilbage til børnehjemmet så har Aja og Megs(en filippiner som også arbejder på børnehjemmet) lavet små julestrømper med forskellige legesager og skoleting til alle børnene. Men Søren og Lisbeth har helt klart også haft en indflydelse i alt gavehalløjet. Alle børnene modtager 1000 pesos som virkelig har stor værdi på Filippinerne. Så her den 26 skal vi med de mindre børn ud og købe tøj og sko for deres julegavepenge.
Den 27 bliver så virkelig højtepunktet for mig. For denne dag tager vi børnene med ud i fængslerne til deres forældre og de for lov til at bruge lidt tid sammen med dem. Jeg er virkelig overbevist om at det bliver en helt ubeskrivelig oplevelse.
De mænd og kvinder som sidder i fængsel er der indtil deres sag bliver taget op og behandlet. Og sidst da jeg besøgte et af fængslerne mødte jeg en kvinde som havde siddet derinde i 18 år uden overhovedet at få gennemset sin sag og uden besøg af familie og venner. Jeg kan slet ikke forstille mig hvor livsberøvende det må være. Og det mest facinerende er at hun er en personlig kristen med stor tro, også efter alle disse år. Det er da virkelig noget.
(Billederne kommer ind i morgen fra carolmadgivning og julefesten med børnene ved poolen imorgen)
Isabella