mandag den 19. marts 2012

Personer fra Baseco

Onsdag morgen tager jeg tilbage til fantastiske Baseco. Og nogle af de personer som jeg er kommet tættest ind på livet med af disse herlige drenge.
Åh det bliver godt at se dem igen.

Saigon- Vietnam

Så kom jeg sikkert og problemløst til Vietnam. Vejret er rimelig meget det samme, men sproget er 100% anderledes. Jeg fatter virkelig brik af hvad de siger og det værste er at næsten INGEN taler engelsk. Men så så kommer det mig endelig til gode at jeg alligevel laver tegnsprog med mine hænder når jeg snakker. Nå Frede, Sofie og Erdisa jeg vidste det ville komme mig til gode en dag. :D haha.
Mit hotel er placeret meget centralt, så det er klart en velsignelse når man tænker på jeg ikke vidste det da jeg bokkede det.
Men det er en kort tur jeg har her så det er med at nyde maden og sproget mens man er her. Jeg tager hjem til Manila allerede imorgen aften, så jeg har tilbragt det meste af min tur udenfor hotellet og studeret kulturen lidt. Den er meget anderledes end alt andet jeg har oplevet indtil nu. Til forskel fra Filippinerne er Vietnameserne ikke så smilende et folk. Når jeg går på gaden på Filippinerne bliver jeg altid mødt af smil og komplimenter, men her i Saigon har jeg måske fået et enkelt smil eller to. Min fornemmelse er at de er et reserveret folkefærd, hvilket også er helt okay med mig da jeg rejser imorgen. Haha.
Jeg ser virkelig frem til at komme tilbage til Baseco til min anden familie, ej hvor jeg elsker dem.

lørdag den 17. marts 2012

Nyt eventyr!

Wow hvor har det været fantastisk at have besøg af hende den gamle, haha. Ej vi har virkelig haft en GOD tid sammen her på Filippinerne, Manila. Vores hotelvalg var lige i skabet og ja af at dømme på overvægten i bagagen så shoppingen også været rimelig lækker!
I tirsdags havde vi dog et afbræk fra Manila og var ude og svømme med delfiner, som har været min mors drøm siden hun var et lille barn. Det var en fantastisk oplevelse og klart noget jeg kunne finde på at gøre igen. Alt dette forgik i Subic, så vi havde en lille roadtrip samtidigt.
Onsdag var en kontrasterende dag. Jeg tog Mor med ud i slummen Baseco for at møde alle mine venner og for hende at opleve hvor jeg bor til daglig. Det er faktisk sådan jeg har boet hos pastora og hendes familie det meste af tiden, men når jeg kommer tilbage for jeg mit eget lille hus derude. Er det ikke prisværdigt, jeg har også glædet mig til at flytte hjemmefra igen. :D
Men Mor elskede selvfølgelig menneskerne derude ligeså meget som mig selv. Området er ikke det smukkeste, men når menneskerne er så fantastiske opvejer det omgivelsernes udseende.
Så er det kun og nogle timer at jeg forlader Filippinsk grund og tager til Vietnam.
Jeg er meget spændt på at se hvad jeg skal få mine 3 dage til at gå med, men i tilfælde af jeg ikke kan komme ud fra hotellet så jeg taget Bibelen med. Så uden underholdning er man aldrig. Men jeg går da stærkt udfra at jeg skal sætte tænderne i noget lækkert mad og opleve lidt historie som Vietnam klart besidder.

Bella

søndag den 11. marts 2012

Besøg af Mor

Manila

Så har vi tilbragt 3 dejlige dage sammen min mor og jeg. Det er virkelig anderledes at bo på hotel, svømme i en ren pool og tilbringe en hel dag i et shoppingcenter. Efter at have boet 20 dage i Baseco slum sammen med de mest fattige mennesker i landet, så er dette en meget stor kontrast. Jeg nyder klart luksus livet, men jeg kan allerede mærke hvor kedeligt det her er i længden og kan ikke vente med at komme tilbage om halvanden uge. De oplevelser jeg har fået ude i Baseco giver langt mere i hjertet end shopping kan nogensinde kan give. Og jeg elsker seriøst at shoppe, så det siger også meget om Baseco. 
Sidste onsdag husker jeg at til vores bønnemøde var helligånden så stærkt repræsenteret blandt børnene. Det var så vildt at se 8-12 årige børn stå og bede for hinanden. Samt de gik rundt i en lille flok og bad for alle de voksne ledere i kirken, vildt ikke??! 
Som tidligere nævnt har vi også bibelstudier 2 gange om dagen som forgår hos forskellige personer hver gang, men de samme hver uge. Drengene, Manny, Pastora og jeg medbringer en guitar og vi har den mest opløftende lovsang, efter min mening, og mennesker bliver frelst hver eneste uge. Gud arbejder så meget i mennesker når vi giver slip på vores gamle jeg og påtager os hans nye. Fantastisk ikke?! 
Lige nu mens jeg er her på hotel med min mor er de ved at renovere et lille hus hvor jeg skal bo i 7 uger når jeg kommer tilbage og kan ikke vente med at se det. Haha... 
Først skal jeg jo et lille smut til Vietnam her om lidt mere end en uge i 3 dage. Det bliver også en oplevelse at se Vietnam og smage deres forhåbentlige lækre mad. 

Nå det var lige en lille opdate, jeg nyder ferien. 
Det er bare lidt af hvad jeg oplever blandt de skønne mennekser i Baseco og hvordan ferien med mutti står til.







torsdag den 1. marts 2012

Baseco

Finally an opdate from the tropic Baseco!

Så jeg har nu boet her i slummen Baseco i 17 dage, og er stadig i live. At bo i en slum er KLART anderledes end alt hvad vi kender til hjemme i Danmark. Jeg lever omgivet af affald, støv, forfærdelige lugte til tider, men Baseco har en speciel charme for mig må jeg indrømme.
Jeg boede de første to uger i et ok hus, det kan nok sammenlignes med et redskabssur, dog større. Men det var helt udmærket og der er rent vand så inget problem. De sidste par dage har jeg dog boet hos lederen/ pastora hus sammen med hendes mand og 4 smukke børn. Det har været lidt udfordrende mht. der ikke rigtig er et sted at være alene da deres hus består et køkken og en stue/soveværelse. Haha, lidt anderledes men elskværdigt på mange områder. Hver morgen står vi op kl.06-07.00 hygger med de unge drenge der er et billede af længere nede. Vi drikker kaffe sammen, deler ofte et skriftsted eller en tanke og synger lovsang. Hvilken en fantastisk måde ar starte sin dag på hva? :)For mig kunne det ikke være bedre....
Alle hverdage undtagen mandag(fridag) har vi biblestudies kl.10 og kl.14 hos forskellige huse her i Baseco. Det er en virkelig god måde at være mere personligt sammen og lære hinanden bedre at kende. Og for mig har det været et stor velsignelse da jeg er blevet inviteret ind i så mange forskelliges hjem og oplevet deres virkelige liv!
Udover biblestudies står de to unge: Allan og Rodelo for børnekirke og ungdoms kirke. De har både danse aktiviteter og lovsangs undervisning. De gør et virkelig godt stykke arbejde og jeg nyder klart at kunne dele lidt af mine erfaringer og ideer med dem. Og generelt er de to: Allan og Rodelo, plus to andre: Ferd og Rolando blevet mine rigtig gode venner og vi bruger det meste af vores tid sammen.
Gud har gennem HELE min rejse talt til mig omkring Baseco og det står meget klart for mig nu, at Gud har tænkt sig at bruge mig her.
Den anden dag blev vi bedt om at komme til et hus hvor en kvinde lå syg, hun havde diabetes og et meget grimt sår på hendes højre fod. Fordi hun havde diabetes ville såret ikke hele og hun havde nu ligget syg i 4 måneder. Familien ønskede for hende at acceptere/sige ja til Jesus, og selvfølgelig bede for helbredelse. Vi bad for hende og noget af smerten forsvandt, tak Gud. Men dagen efter fik vi besked om at kvinden var død, kun 56 år gammel. Mit hjerte gjorde virkelig ondt da jeg hørte dette. Død er ikke rigtig mig, men her i Baseco er det en daglig begivenhed. Så da de andre hørte dette var der ikke rigtig den store reaktion, men for mig er det at se døde børn og gammle mennesker ikke helt en vane. Men så længe de har fået Jesus ind så er de et bedre sted end jeg!
Sygdom er et virkelig stort problem, især fordi man er omgivet af støv og affald så selv små sår kan resultere i alvorlige tilstande.
Jeg havde selv et lille sår fra et myggestik på min fod, og da vi i lørdags var nede ved "stranden"(skraldespanden/toilettet) hævede min fod op til dobbelt størrelse og selv nu er den ikke helet. Og jeg har taget antibiotika lige siden, men det er så svært at blive rask når man bor i disse omgivelser.

Mine daglige aktiviteter:
Min hverdag er primært hverdag det samme, undtagen prædikenerne selfølgelig. Det er virkelig livsfornyende at få Guds ord ind HVER evig eneste dag! Når man er hjemme og bruger tiden på enten skole eller arbejde er det ofte svært at finde tid til Gud. Men her har jeg intet andet en tid og den bliver klart brugt på Gud og de fantastiske mennesker jeg er omgivet af.

Nu nærmer tiden sig også til at min mor kommer, allerede på søndag... Det bliver så skønt at få snakket med hende igen og vise hende min nuværende verden her på Filippinerne.
Også bare få lidt luksus ind, ikke fordi jeg virkelig behøver det, men klart jeg vil nyde det!