tirsdag den 17. januar 2012

Wuuf, hvor jeg elsker Thailand!

Det er helt svært at sætte sig ind i hvor meget jeg er blevet givet på denne rejse til Thailand. Jeg har fået nye venskaber som jeg virkelig værdsætter. De har vist mig rundt i Bangkok hver eneste dag, jeg har ikke haft én dag fri. Simpelthen fantastisk!
I weekenden var jeg med Gif hjemme og besøge hendes familie lidt udenfor Bangkok. Hvilket privellegium det var at være sammen med en rigtig Thai-familie og se deres tradtioner. Og noget der er endnu vildere er at jeg fik lov til at opleve en munke cermoni. Gif's familie er buddhister og hendes fætter havde taget det valg at blive munk. Så jeg var med inde i templet og så hvordan andre munke testede ham og messede med ham. Det var noget af en oplevelse, sørgeligt at han nu er munk, men en speciel oplevelse.
Før vi tog hen til hendes familie var vi lige inde og se Grand Palace, og smage næsten ALT gade mad vi kunne få ned. Jeg elsker virkelig at være sammen med Gif, hun er så god til at lade mig prøve alt.
Mandag blev jeg inviteret til Ayutthaya(Den gamle hovedstad, og tempel by) af Julia og hendes familie. Julia er fra USA, men hun arbejder på YWAM-basen og har boet her i halvandet år. Vi tog afsted kl. 06.00 og var hjemme igen kl. 17.00, så det var noget af en dagstur. Det er rigitg smukt område og jeg har aldrig set så store guldbelagte Buddha statuer.
Ej at forglemme så er shopping mulighederne for vilde, det er SÅ billigt!!! Plus det har virkelig god mode i Bangkok, så jeg får da også shoppet lidt(meget).
Her i morgen aften kommer en af mine venner som jeg fejrede jul med på Filippinerne til Thailand og vi skal ud og udforske landet lidt mere sammen. Jeg glæder mig til at få endnu flere oplevelser!
Der sker noget herovre hele tiden, Gud er så god mod mig!

Her er lidt billeder fra dagenes events:



Find munken.. :)


Thai-sweets


Smukke Gif



Gif og hendes familie


Gif's fætter som er munk nu, med sin mor


Tempel



Munkecermoni

Ayutthaya:


Kæmpe Buddha














Gif og noget af Julia's familie



Mig, Gif og Julia



Bella

mandag den 16. januar 2012

Bangkok - Sa wa di ká!

I går var jeg ude og opleve selveste Bangkok, og have lækker Thaimad med Rose og en ny ven: Megan.
Megan er fra Florida, men har boet her i Bangkok i 6 måneder. Det sjove ved hele er at Megan tager til Filippinerne er i morgen og Rose er fra Filippinerne. Selvfælgelig mødes vi da i Bangkok, det er da klart... :D Gud arbejder på mystiske måder. haha.
Nå, men vi spiste sammen, udforskede Bangkok by lidt, drak iskaffe(Som Thai'erne ELSKER, men som kun koster 5 kr.. Så kan borgen godt gå hjem!) haha.
Aftenen tilbragte vi på natmarkedet som var en rigtig hyggelig oplevelse, dog med blandede følelser. Jeg stod og kiggede på noget tøj da damen, ejeren af forretningen pegede på mine hofter og sagde at jeg skulle begynde at løbe. Oversat, du er fed! Hvad gør man i den situation, ja min reaktion var smil og GÅ! :) Sådan er det..
Generelt var det en rigtig god aften og jeg fandt da lidt dikkedar på trods af mine fede hofter.
Jeg blev endda inviteret af Giff til at komme med hende hen og besøge hendes familie. Hendes familie er buddhister så det bliver spændende at opleve deres kultur, og komme med dem i Tempel. Og her skal jeg også deltage i en munke ceremoni, da Giff's fætter har taget det valg.
Jeg har det SÅÅ godt, og er blevet så velsignet med de mennesker jeg har mødt. Det havde jeg på ingen måde forventet...

Megan



Filippino-style picture



Thai dessert



Den lækreste frugt, mangosteen


Icecoffee, mums!

Bella

torsdag den 12. januar 2012

Wow, det jeg oplever på denne rejse er helt unikt og strækker sig ud over min forstand. Det er for vildt, Gud er for vild!

Så jeg har været meget nervøs for selve rejsen til Thailand, men i lufthavnen i Clark(Manila) møder jeg to unge svenske fyre som jeg kommer i snak med. Det ender med at vi alle tre skal sidde sammen i flyet og vi følges faktisk hele vejen til Bangkok. De var begge fra Stockholm og super venlige, de hjalp virkelig på nervøsiteten.
Så vi vores veje skiltes udenfor lufthavnen, men de sørgede dog lige for at jeg kom en taxi til min destination på YWAM basen. Amazing, ha?!
Da jeg ankom til basen var jeg stadigvæk lidt høj efter denne fantatsiske oplevelse med svenskerne, men jeg må ærligt indrømme at det blev ødelagt da jeg så mit værelse.
Værelset er et lille lokale uden vinduer, men med en seng og en lampe. Jeg følte mig som en none i det øjeblik! Jeg skyndte mig at stille mine ting derind og gå nedenunder, bare for at komme væk.
Nedenunder var en masse unge Thai-folk, og da jeg var begyndt at være lidt sulten spurgte jeg én af dem om vejvisning til nærmeste madsted. Den unge mand tilbød istedet at tage mig med hen til det lokale markede og købe mig mit første Thai-måltid. Det var virkelig lige hvad jeg havde brug for, og maden var FANTASTISK!! Ej Filipino mad kan ikke hamle op med det mad de laver her i Thailand. Jeg elsker det, helt vildt.
Nå men velsignelserne stopper ikke her, for senere på aftenen hilste jeg på en anden fyr ved navn: Nai. Vi snakkede sammen i en times tid og han tilbød mig at gå ud og spise morgenmad med mig, og igen fik jeg lov til at nyde Thai-mad og godt selvskab. Dette skete igen til frokost hvor en pige ved navn Giff inviterede mig ud til lækker lækker mad igen.
Giff arbejder på basen her og underviser engelsk til Thai'erne, så hun spurgte mig om jeg havde lyst til at hjælpe hende den eftermiddag med at undervise. Og jeg siger aldrig nej til mennesker der beder om hjælp, og det endte faktisk med at vi havde en rigtig god undervisning. Plus jeg mødte en anden helt unik kvinde, Rose. Rose og jeg havde meget mere til fældes en jeg havde forstillet mig, hun er nemlig Filippina. Så vi tog ud og spiste aftensmad og fik snakket lidt Tagalog og delte liv. Hold nu hvor jeg bare er blevet forkælet på denne tur!
Så som man kan høre har jeg det virkelig godt i Thailand og nyder at være sammen med de herlige mennekser på YWAM-basen.

 












Bella

tirsdag den 10. januar 2012

Prison Ministry - Næstekærlighed

Hvor er det dog fantastisk at kunne være noget for andre! 

At besøge mennekser som har levet på tværs af loven, men nu er blevet forvandlet og omvendt sig.
Just amazing diba?!
De sidste to dage har jeg været ude i 3 forskellige fængsler for at dele liv, Guds kærlighed og synge. Det giver så meget mening at vi skal række ud til mennesker som er i nød og intet ejer. Jeg fik mulighed for at snakke med nogle enkelte som delte deres historie/vidnesbyrd med mig, hvilket jeg har lyst til at dele med jer.
I fængselet 164 mødte jeg en kvinde på en 40 år, hun havde før levet et liv i stof- og alkoholmisbrug. Hun beskrev for mig hvordan hun behandlede sine børn som affald, og at de ikke ønsker at have noget at gøre med deres mor. Hun kiggede mig et øjeblik i øjnene og sagde: "You really wouldn't wanted to meet me back then!" Da hun sagde det gik det op for mig hvordan vi virkelig er privilligeret at vi har én som tilgiver os lige meget hvad! Men det mest komiske af alt er virkelig at de mennekser som jeg ser i fængslerne ikke i mine øjne ligner forbrydere. De leder lovsang, trøster hinanden, deler liv og lytter til Guds ord. For mig er de mere kirke, end fanger.
I et andet fængsel i San Fernando har jeg fået et hjete for denne pige ved navn, Juna May. Hun er 19 år gammel og sidder i fængsel for Human Trafficking. Hun er meget aktiv under lovsang og synger ofte også selv en lille sang som et vidnesbyrd. Men jeg kunne se på hende at hun var ked af det, noget tryggede hende. Det endte med at være familiesorg som var problemet. Det er ofte skamfuldt at have familiemedlemmer som sidder i fængsel, så derfor for mange af de indsatte aldrig besøg. Ikke engang af deres egen familie.
Så Juna May var ked af det pga. hun ikke havde tilbragt jul og nytår med sin familie. Men jeg må indrømme at jeg var mere ked af at de slet ikke har besøgt hende, overhovedet. Jeg kunne ikke forstille mig at leve hendes liv, men som hun siger: "Gud har en mening med alt." En er en stærk pige!
Det er så meningsfuldt at tage ud i fængslerne og møde disse mennesker. Det rører noget i mig, og jeg ved det gør i forskel i deres liv. - Og jeg glæder mig allerede til at besøge dem igen.
Det er en win win situation!


Fængslet


Chrissy leder lovsangen med de indsatte


Indsat i fængslet i San Fernando


Tidligere indsat, nu tager hun ud i fængslerne for at dele Guds ord og kærlighed


Men imorgen står mit program desværre ikke på flere fængsler, men Thailand!
Jeg indrømmer blankt at jeg har været meget bekymret for denne rejse, men igår var det som om jeg virkelig fik ro i sindet. Min bekymringer har mest af alt været på selve rejsen, ikke så meget opholdet. Men det gik op for mig at jeg ikke rejser alene og som Chrissy, lederen af børnehjemmet, sagde: "Jeg har virkelig bedt Gud om at enhver som har negative intentioner vil blive skræmt af Guds englevagter som du er omgivet af." Og med disse ord kunne jeg virkelig ikke andet end at få ro i hjertet. Samt, jeg skal bo på YWAM basen i Bangkok, så jeg føler mig også meget tryg ved tanken om det. Det skal nok gå, og jeg er spændt på hvilke eventyr jeg kommer til at opleve der.
Så min næste opdate bliver fra eksotiske Bangkok, exiting!

Bella 

torsdag den 5. januar 2012

Gingerbread day at POC

I dag havde en super hyggelig aktivitet med børnene.
Lederen af børnehjemmet, Chrissy, havde fået tilsendt en masse gingerbread houses af sin mor. Og hun besluttede at Aja og jeg kunne lave en konkurrence ud af dem med børnene. Så imorges tog vi først op til pigernes hus og forklarede dem hvordan man samlede huset. Men selve konkurrencen gik ud på at udsmykke det flotteste hus.
Filippinere elsker virkelig konkurrencer, ligemeget alder. Så de ihærdigt til den med pynt, skumfiduser og slikstokke.
Så de blev delt ind i grupper af fem og så arbejede de ellers på de kære huse det meste af dagen.
Selv babyerne lavede to huse, dog med hjælp fra husforældrene, men det var stadig underholdende for de små som billederne viser meget tydeligt. Især at spise bagefter. ;)
En ting der ellers også fascinerede mig var at drengene var langt mere omhyggelige om at decorere end pigerne. De var virkelig gode drengene, også fordi deres huse stadig står oprejst. Hvorimod pigernes er kolapset, Haha.

Lahat lahat (alt i alt) var det en virkelig skøn dag med børnene, og jeg glæder mig til at give de bedste grupper deres pris imorgen.




Kane er min ynglings af alle børnene!
(Og jeg ved godt man ikke må have ynglings, men han valgte mig :))














Isabella