Isa, dalawá, tatló go Philippines! (En, to, tre go Filippinerne)
For hver dag der går lærer jeg deres sprog hernede og det er så fedt!
For hver dag der går lærer jeg deres sprog hernede og det er så fedt!
Jeg er nu blevet efterladt alene på Filippinerne da mit kære venner rejste hjem i mandags. Jeg sagde pænt farvel til dem i Puerto Galera som er et helt fantastisk strandområde. Det var lidt hårdt at sige farvel til dem fordi vi var kommet så tæt ind på livet af hinanden. Men også fordi det virkelig først der gik op for mig at jeg skal være på Filippinerne i 6 måneder. De sidste par dage efter de rejste brugte jeg så først på stranden og under vandet (dykning). Jeg dykkede for første gang i tirsdags og det var virkelig helt ubeskriveligt! Jeg følte mig som den lille havfrue fordi jeg kunne være under vandet i så lang tid og komme så tæt på fiskene. Wow, det kan virkelig anbefales, samt det kostede kun 300kr. så jeg tror ikke at det er sidste gang jeg prøver det J
Onsdag startede jeg i Mercy Link som er en del af ”ungdom med opgave”. Her pakkede jeg medicin og skrev lidt bestillings sedler af som jo virker meget kedeligt, men det var faktisk okay. Grunden til at vi skulle pakke medicinen var fordi at vi torsdag skulle på en medical outreach. Mercy Link arrangerer medical school for medicin interesserede folk. De sender dem derefter ud på outreaches for at behandle mennesker i små landsbyer hvor de ikke har råd til få behandlinger.
Jeg har arbejdet på basen alle dage siden onsdag, så jeg kan mærke at min krop er ved at være godt udmattet. Det hjælper heller ikke umiddelbart at det er så varmt hver eneste dag, jeg tror det er ca. 30 i gennemsnit så det forøger også trætheden.
Jeg nåede lige at hilse på eleverne fra mini medical school hvilket var rigtig hyggeligt. De var 9 elever 8 fra Canada og en enkel fra England. De har været på basen i 6 uger og fredag holdte Mercy Link afstedsfest for dem, hvor jeg deltog. Vi var på et rigtig lækkert hotel hvor vi hyggede, spiste og eleverne fik deres diplom. Så nu er der lidt tomt på Mercy Link, kun de to lærer Misba og Su er tilbage så dem har jeg fornøjelsen af at lære lidt bedre at kende endnu en uge inden de rejser.
Lørdag havde jeg nogle timer fri om eftermiddagen så Morten og Tiffany tog mig med til ”el pueblo” et lækkert udkigssted med en lækker pool.
Jeg nyder det ellers rigtig meget her på Filippinerne. Jeg lærer også kulturen bedre at kende for hver dag hvilket er fantastisk.
Så jeg skal forsat være her på Mindoro indtil d. 18 dec. da jeg kan få et lift af Morten og Tiffany til Manila. Og fra Manila går turen til Subic til børnehjemmet hvor jeg skal være i et par måneder forhåbentlig.
Jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til det sted og fejre jul med 83 fantastiske unger, det bliver en uforglemmelig oplevelse.
Jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til det sted og fejre jul med 83 fantastiske unger, det bliver en uforglemmelig oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar