Mhh, biko. (EN FORM FOR RISKAGE)
Isabella
lørdag den 31. december 2011
mandag den 26. december 2011
International Christmas - Subic
Man må sige jeg fik mig noget af en anderledes jul i år en hvad jeg plejer.
Min nye veninde Aja fra Hawaii havde inviteret en masse voluntører, som arbejder for samme organisation som hende selv, til at fejre jul her i Subic.
Så der kom 5 voluntører fra forskellige byer her på Filippinerne, samt to fra Kina som arbejder på en skole i Shanghaii. Selvfølgelig var de alle Amerikanere så vi fejrede først "rigtig" jul d. 25.
De var dog rigtig kære over for mig og ønskede mig glædelig jul d. 24, da jeg fortalte dem at det var en dag vi fejrede det.
Så fordi de ingen julemadstradtioner rigtig har, tog vi ud juleaften og spiste lækker pizza inde i nabo byen Olongapo.
Om morgenen d. 25 var det så jul for de andre og det blev også den morgen jeg lovede dem at lave risengrød. Jeg var meget nervøs da dagen kom, da jeg ikke var sikker på om de ris jeg havde købt kunne bruges. Men kom i kan se på billederne der er sat ind nedenfor, gik det helt strålende!
Og de var alle så vilde med det at de fik mig til at lave det igen i morges. Skønt at dele kultur!!!
Alt i alt var det en helt uforglemmelig jul, selvfølgelig savnede jeg min families samværd den aften. Men jeg havde nu også en god jul her, og jeg fik knyttet tætte venskaber som jeg ønsker at bevare.
Glædelig jul & Godt nytår!!!
Min nye veninde Aja fra Hawaii havde inviteret en masse voluntører, som arbejder for samme organisation som hende selv, til at fejre jul her i Subic.
Så der kom 5 voluntører fra forskellige byer her på Filippinerne, samt to fra Kina som arbejder på en skole i Shanghaii. Selvfølgelig var de alle Amerikanere så vi fejrede først "rigtig" jul d. 25.
De var dog rigtig kære over for mig og ønskede mig glædelig jul d. 24, da jeg fortalte dem at det var en dag vi fejrede det.
Så fordi de ingen julemadstradtioner rigtig har, tog vi ud juleaften og spiste lækker pizza inde i nabo byen Olongapo.
Om morgenen d. 25 var det så jul for de andre og det blev også den morgen jeg lovede dem at lave risengrød. Jeg var meget nervøs da dagen kom, da jeg ikke var sikker på om de ris jeg havde købt kunne bruges. Men kom i kan se på billederne der er sat ind nedenfor, gik det helt strålende!
Og de var alle så vilde med det at de fik mig til at lave det igen i morges. Skønt at dele kultur!!!
Alt i alt var det en helt uforglemmelig jul, selvfølgelig savnede jeg min families samværd den aften. Men jeg havde nu også en god jul her, og jeg fik knyttet tætte venskaber som jeg ønsker at bevare.
Glædelig jul & Godt nytår!!!
Min hjemmelavet risengrød
Poa & Jessica
Min gave fra Libby
Slik og frugt fra julesokken
Min secret santa gift, en sparegris.
Vores alternative julesokker
Størstedelen af dem jeg fejrede jul med
Isabella aka Bella
lørdag den 24. december 2011
Børnene som fejrer jul
Dette er nogle af de smukke og fantastiske unger hos POC:
Personale på børnehjemmet
fredag den 23. december 2011
POC - Philippine Outreach Centre
I did it!
Mandag tog jeg fra Manilla Pasay til Subic town, og hvilken rejse det var.
Det var min første virkelig rejse alene og jeg må nok ærligt indrymme at jeg var nervøs for selve rejsen, men som altid hjælp Gud mig virkelig til at have de rigtige tanker og planer så jeg ankom trygt i Subic og blev hentet af min nye veninde Aja.
Aja er Peace Corps Volunteer, og kommer fra Californien. Hende er jeg virkelig velsignet over at have mødt, især for hun også er vesteren kristen hvilket gør hende mindre konservativ end så mange andre Filippinere man kan møde på sin færd hernede.
Ellers er det virkelig fantastisk at være tilbage på børnehjemmet, og jeg er virkelig overrasket over at de alle husker mit navn. Dog er det lidt trist at jeg er blevet forkølet selv om det er 30 grader udenfor og jeg forstår stadigvæk ikke hvordan det kan lade sig gøre... Men faktum er at jeg ligger med snue som sædvanlig juleaften. Det er bare virkelig skørt at jeg er syg når vejret er så lækkert. Jeg undres stadig..
I forgårs havde nogle af kirkens unge fået en helt igennem genial ide. Det er meget normalt at børnene her på filippinerne går rundt til huse og synger Christmas Carols. Og deres belønning er oftes penge eller slik, lidt ligesom fastelavn for os. Så de unges ide var istedet for at synge og få penge eller slik, så ville de pakke nogle madkurve med lidt af hvert i og bringe dem til de mest fattige i omegnen.
Så privilligeret som jeg er, blev jeg inviteret med til dette event som forgik om aftenen. Og det var det mest berigende og opmundrende at aflevere disse madkurve og modtage familiernes taknemlighed i retur. Wow en vidunderlig aften.
Men... Imorgen er det juledag og vi skal med hele børnehjemmet hen til et stort pool område og tilbringe dagen i fællesskab med børnene, samt spise sammen. Men da de jo fejrer jul d. 25 skal vi alle vente med at åbne gave til d. 25, hvilket nok passer tidmæssigt med hvornår i åbner gaver d. 24 om aftenen.
Tilbage til børnehjemmet så har Aja og Megs(en filippiner som også arbejder på børnehjemmet) lavet små julestrømper med forskellige legesager og skoleting til alle børnene. Men Søren og Lisbeth har helt klart også haft en indflydelse i alt gavehalløjet. Alle børnene modtager 1000 pesos som virkelig har stor værdi på Filippinerne. Så her den 26 skal vi med de mindre børn ud og købe tøj og sko for deres julegavepenge.
Den 27 bliver så virkelig højtepunktet for mig. For denne dag tager vi børnene med ud i fængslerne til deres forældre og de for lov til at bruge lidt tid sammen med dem. Jeg er virkelig overbevist om at det bliver en helt ubeskrivelig oplevelse.
De mænd og kvinder som sidder i fængsel er der indtil deres sag bliver taget op og behandlet. Og sidst da jeg besøgte et af fængslerne mødte jeg en kvinde som havde siddet derinde i 18 år uden overhovedet at få gennemset sin sag og uden besøg af familie og venner. Jeg kan slet ikke forstille mig hvor livsberøvende det må være. Og det mest facinerende er at hun er en personlig kristen med stor tro, også efter alle disse år. Det er da virkelig noget.
(Billederne kommer ind i morgen fra carolmadgivning og julefesten med børnene ved poolen imorgen)
Isabella
Mandag tog jeg fra Manilla Pasay til Subic town, og hvilken rejse det var.
Det var min første virkelig rejse alene og jeg må nok ærligt indrymme at jeg var nervøs for selve rejsen, men som altid hjælp Gud mig virkelig til at have de rigtige tanker og planer så jeg ankom trygt i Subic og blev hentet af min nye veninde Aja.
Aja er Peace Corps Volunteer, og kommer fra Californien. Hende er jeg virkelig velsignet over at have mødt, især for hun også er vesteren kristen hvilket gør hende mindre konservativ end så mange andre Filippinere man kan møde på sin færd hernede.
Ellers er det virkelig fantastisk at være tilbage på børnehjemmet, og jeg er virkelig overrasket over at de alle husker mit navn. Dog er det lidt trist at jeg er blevet forkølet selv om det er 30 grader udenfor og jeg forstår stadigvæk ikke hvordan det kan lade sig gøre... Men faktum er at jeg ligger med snue som sædvanlig juleaften. Det er bare virkelig skørt at jeg er syg når vejret er så lækkert. Jeg undres stadig..
I forgårs havde nogle af kirkens unge fået en helt igennem genial ide. Det er meget normalt at børnene her på filippinerne går rundt til huse og synger Christmas Carols. Og deres belønning er oftes penge eller slik, lidt ligesom fastelavn for os. Så de unges ide var istedet for at synge og få penge eller slik, så ville de pakke nogle madkurve med lidt af hvert i og bringe dem til de mest fattige i omegnen.
Så privilligeret som jeg er, blev jeg inviteret med til dette event som forgik om aftenen. Og det var det mest berigende og opmundrende at aflevere disse madkurve og modtage familiernes taknemlighed i retur. Wow en vidunderlig aften.
Men... Imorgen er det juledag og vi skal med hele børnehjemmet hen til et stort pool område og tilbringe dagen i fællesskab med børnene, samt spise sammen. Men da de jo fejrer jul d. 25 skal vi alle vente med at åbne gave til d. 25, hvilket nok passer tidmæssigt med hvornår i åbner gaver d. 24 om aftenen.
Tilbage til børnehjemmet så har Aja og Megs(en filippiner som også arbejder på børnehjemmet) lavet små julestrømper med forskellige legesager og skoleting til alle børnene. Men Søren og Lisbeth har helt klart også haft en indflydelse i alt gavehalløjet. Alle børnene modtager 1000 pesos som virkelig har stor værdi på Filippinerne. Så her den 26 skal vi med de mindre børn ud og købe tøj og sko for deres julegavepenge.
Den 27 bliver så virkelig højtepunktet for mig. For denne dag tager vi børnene med ud i fængslerne til deres forældre og de for lov til at bruge lidt tid sammen med dem. Jeg er virkelig overbevist om at det bliver en helt ubeskrivelig oplevelse.
De mænd og kvinder som sidder i fængsel er der indtil deres sag bliver taget op og behandlet. Og sidst da jeg besøgte et af fængslerne mødte jeg en kvinde som havde siddet derinde i 18 år uden overhovedet at få gennemset sin sag og uden besøg af familie og venner. Jeg kan slet ikke forstille mig hvor livsberøvende det må være. Og det mest facinerende er at hun er en personlig kristen med stor tro, også efter alle disse år. Det er da virkelig noget.
(Billederne kommer ind i morgen fra carolmadgivning og julefesten med børnene ved poolen imorgen)
Isabella
fredag den 16. december 2011
Gaver til Mangyan folket (Et af de filippinske stammefolk)
I dag var vi med den skole Tiffany arbejder på ude og aflevere gaver. Skolen prøver at lære eleverne hvor vigtigt det er at give ting til folk som intet har. Det var virkelig et smukt syn at se børn give andre børn gaver med store smil på læben.
Vejret var lidt imod os, men lidt regn skal nu ikke ødelægge gavehumøret. :D
Mangyan folket er så smukt et stammefolk, og let genkendeligt, som man kan se på billederne. Deres ansigter har en helt speciel rund form, deres næser er brede og flade og deres brede mund bliver oplyst af deres orange tænder. Jeg elsker virkelig deres udsende, det er så unikt. Her er billeder fra det fantastiske event:
Nu varer det ikke længe før jeg skal sige farvel til den skønne Ilano-familie. På søndag går turen til Manila, hvor vi skal tilbringe aftenen i Mall of Asia. Derefter rejser jeg til Subic op til de smukke børn på børnehjemmet POCC. Jeg glæder mig virkelig til at komme derop og blive omfavnet med kram og kærlighed. Den følelse tror jeg desværre ikke jeg kan fange med kameraet, men jeg skal gøre et forsøg.
Isabella
Vejret var lidt imod os, men lidt regn skal nu ikke ødelægge gavehumøret. :D
Mangyan folket er så smukt et stammefolk, og let genkendeligt, som man kan se på billederne. Deres ansigter har en helt speciel rund form, deres næser er brede og flade og deres brede mund bliver oplyst af deres orange tænder. Jeg elsker virkelig deres udsende, det er så unikt. Her er billeder fra det fantastiske event:
Jeg er virkelig taknemlig for alt det Gud lærer mig og udfordrer mig i. For hver dag der går kan jeg mærke en forandring rent mentalt, hvilket bare er en bekræftelse i at jeg er det sted jeg skal være, nemlig Filippinerne.
Det skal selvfølgelig også nævnes at jeg virkelig er taknemlig for opfindelsen Skype! Det føles slet ikke som jeg er så langt væk fra familie og venner med den opfindelse.
Jeg nyder at kunne snakke med min dejlige mor en gang om ugen, i går med Tobias og i dag Camilla.
Jeg nyder at kunne snakke med min dejlige mor en gang om ugen, i går med Tobias og i dag Camilla.
It’s just awesome!!
Nu varer det ikke længe før jeg skal sige farvel til den skønne Ilano-familie. På søndag går turen til Manila, hvor vi skal tilbringe aftenen i Mall of Asia. Derefter rejser jeg til Subic op til de smukke børn på børnehjemmet POCC. Jeg glæder mig virkelig til at komme derop og blive omfavnet med kram og kærlighed. Den følelse tror jeg desværre ikke jeg kan fange med kameraet, men jeg skal gøre et forsøg.
Isabella
Abonner på:
Opslag (Atom)