Baseco

Finally an opdate from the tropic Baseco!

Så jeg har nu boet her i slummen Baseco i 17 dage, og er stadig i live. At bo i en slum er KLART anderledes end alt hvad vi kender til hjemme i Danmark. Jeg lever omgivet af affald, støv, forfærdelige lugte til tider, men Baseco har en speciel charme for mig må jeg indrømme.
Jeg boede de første to uger i et ok hus, det kan nok sammenlignes med et redskabssur, dog større. Men det var helt udmærket og der er rent vand så inget problem. De sidste par dage har jeg dog boet hos lederen/ pastora hus sammen med hendes mand og 4 smukke børn. Det har været lidt udfordrende mht. der ikke rigtig er et sted at være alene da deres hus består et køkken og en stue/soveværelse. Haha, lidt anderledes men elskværdigt på mange områder. Hver morgen står vi op kl.06-07.00 hygger med de unge drenge der er et billede af længere nede. Vi drikker kaffe sammen, deler ofte et skriftsted eller en tanke og synger lovsang. Hvilken en fantastisk måde ar starte sin dag på hva? :)For mig kunne det ikke være bedre....
Alle hverdage undtagen mandag(fridag) har vi biblestudies kl.10 og kl.14 hos forskellige huse her i Baseco. Det er en virkelig god måde at være mere personligt sammen og lære hinanden bedre at kende. Og for mig har det været et stor velsignelse da jeg er blevet inviteret ind i så mange forskelliges hjem og oplevet deres virkelige liv!
Udover biblestudies står de to unge: Allan og Rodelo for børnekirke og ungdoms kirke. De har både danse aktiviteter og lovsangs undervisning. De gør et virkelig godt stykke arbejde og jeg nyder klart at kunne dele lidt af mine erfaringer og ideer med dem. Og generelt er de to: Allan og Rodelo, plus to andre: Ferd og Rolando blevet mine rigtig gode venner og vi bruger det meste af vores tid sammen.
Gud har gennem HELE min rejse talt til mig omkring Baseco og det står meget klart for mig nu, at Gud har tænkt sig at bruge mig her.
Den anden dag blev vi bedt om at komme til et hus hvor en kvinde lå syg, hun havde diabetes og et meget grimt sår på hendes højre fod. Fordi hun havde diabetes ville såret ikke hele og hun havde nu ligget syg i 4 måneder. Familien ønskede for hende at acceptere/sige ja til Jesus, og selvfølgelig bede for helbredelse. Vi bad for hende og noget af smerten forsvandt, tak Gud. Men dagen efter fik vi besked om at kvinden var død, kun 56 år gammel. Mit hjerte gjorde virkelig ondt da jeg hørte dette. Død er ikke rigtig mig, men her i Baseco er det en daglig begivenhed. Så da de andre hørte dette var der ikke rigtig den store reaktion, men for mig er det at se døde børn og gammle mennesker ikke helt en vane. Men så længe de har fået Jesus ind så er de et bedre sted end jeg!
Sygdom er et virkelig stort problem, især fordi man er omgivet af støv og affald så selv små sår kan resultere i alvorlige tilstande.
Jeg havde selv et lille sår fra et myggestik på min fod, og da vi i lørdags var nede ved "stranden"(skraldespanden/toilettet) hævede min fod op til dobbelt størrelse og selv nu er den ikke helet. Og jeg har taget antibiotika lige siden, men det er så svært at blive rask når man bor i disse omgivelser.

Mine daglige aktiviteter:
Min hverdag er primært hverdag det samme, undtagen prædikenerne selfølgelig. Det er virkelig livsfornyende at få Guds ord ind HVER evig eneste dag! Når man er hjemme og bruger tiden på enten skole eller arbejde er det ofte svært at finde tid til Gud. Men her har jeg intet andet en tid og den bliver klart brugt på Gud og de fantastiske mennesker jeg er omgivet af.

Nu nærmer tiden sig også til at min mor kommer, allerede på søndag... Det bliver så skønt at få snakket med hende igen og vise hende min nuværende verden her på Filippinerne.
Også bare få lidt luksus ind, ikke fordi jeg virkelig behøver det, men klart jeg vil nyde det!