Nu er efterhånden ved at være gået lidt over en uge og snart bliver jeg efterladt til mig selv.
Vi har de sidste dage været på et børnehjem med omkring 80 smukke smukke børn i byen Subic og mere præcist Olongapo.
I går var vi i to forskellige fængsler for at holde møder med de indsatte. Der blevet sunget hjertelovsange og lederen af børnehjemmet Chrissy delte Gud ord. Det var virkelig specielt at se mænd og kvinder være så trofaste i troen taget i betragtning af at nogle af dem har siddet i fængsel i 18 år uden at få deres sag behandlet. Virkelig inspirerende!
Chrissy har lavet fængselsmisson de sidste 23 år og har været trofast i at besøge fangerne hver uge lige siden. Og mange af de børn som hun har på børnehjemmet er børn til de kvinder og mænd som hun besøger i fængslerne, så det er virkelig et helt fantastisk arbejde hun gør hernede.
I morges var vi i et kvindefængsel hvor en af de indsatte delte et vidnesbyrd med os som jeg har lyst til at dele. Da hendes 20 årige datter blev dræbt for nogle år siden af hendes svigerbror i jalouxi, og forældrende blev anklaget for at være morderne og har derfor siddet i fængsel lige siden. Og denne kvinde i fængselet har ikke snakket med sin familie i næsten 23 år, men da deres sag fornylig var i medierne fik familien afvide at hun sad i fængsel for hendes datters mord og familien blev genforenet efter 23 år. Denne kvinde var en af de mest ivrrige og hengivet kvinder under lovsang. Hun har så stor tro på at Gud har sat hende derinde af en grund i stedet for at ende i den anden grøft uden Gud, har dette bragt hende endnu tættere på Gud. Det er jo helt igennemt et mirakel!
Jeg har oplevet så meget den sidste uge, at jeg har haft helt svært ved at fordøje alle indtryk. Men det bliver nok bedre med tiden og jeg klager bestemt ikke...
Isabella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar