De fleste mennesker som lever i Vesten lever et forholdsvis rigt liv. Vi er vant til at have i overflod og tage ting for givet. Vi har en tendens til at bygge, vedligeholde og indrætte vores omgivelser. En form har facade- vedligeholdelse. Vi står aldrig uden hus og hjem, der er altid en anden mulighed. Så hvilken funktion har Gud i vores hverdag og hvordan sikrer du dig at Gud for inflydelse? Denne overskrift, "The rich are poor and the poor are rich" minder mig om mit AT emne, narcissisme.
Vi lever i en MIG kultur i vesten, fordi vores penge har en tendens til at erstatte Gud.
Alligevel bilder vi os selv ind at pengene kun er en fordel. Vi får bedre musik, udstyr, indretning osv...
Men hvis vi er helt ærlige, er det så vores velstand som skal afgøre om vi kommer tættere på Gud?
Her på Filippinerne ser jeg mennesker som er SÅ rige, men jeg mener ikke pengemæssigt!
Da jeg var i slummen Baseco i Manila så jeg hengivede mennesker som lever et liv for Gud hver dag. De har ingen fancy lokaler, udstyr, mad osv..
For dem handler tro ikke om penge, men om tro. Det er som om at fattige mennesker har en større tro end rige mennesker. De personer som jeg mødte i slummen er afhængige af Guds bønnesvar og mirakler for at overleve. Hvorimod vi rige mennekser har vores daglige behov dækket, så vi har ikke brug for Gud i samme omfang. Nu skal det ikke lyde som om vi ikke har brug for Gud, for det har vi. Men vi er blevet så opslugt af penge at vi ofte glemmer at involvere Gud.
Penge er dejligt at have, vi skal bare være bevidste om at Gud har mere værdi end penge. En kirke uden rigdom har mere tid til at fokusere på Gud end en kirke med penge. Derfor tænker jeg udmiddelbart at fattige må være rigere i troen, end de rige??
So the rich are poor in faith and the poor are rich in faith.
Så måske er det endelig på tide at de rige lærer fra de fattige... Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre, og du er velkommen til at følge mit eksempel.
Isabella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar