Wow, det jeg oplever på denne rejse er helt unikt og strækker sig ud over min forstand. Det er for vildt, Gud er for vild!
Så jeg har været meget nervøs for selve rejsen til Thailand, men i lufthavnen i Clark(Manila) møder jeg to unge svenske fyre som jeg kommer i snak med. Det ender med at vi alle tre skal sidde sammen i flyet og vi følges faktisk hele vejen til Bangkok. De var begge fra Stockholm og super venlige, de hjalp virkelig på nervøsiteten.
Så vi vores veje skiltes udenfor lufthavnen, men de sørgede dog lige for at jeg kom en taxi til min destination på YWAM basen. Amazing, ha?!
Da jeg ankom til basen var jeg stadigvæk lidt høj efter denne fantatsiske oplevelse med svenskerne, men jeg må ærligt indrømme at det blev ødelagt da jeg så mit værelse.
Værelset er et lille lokale uden vinduer, men med en seng og en lampe. Jeg følte mig som en none i det øjeblik! Jeg skyndte mig at stille mine ting derind og gå nedenunder, bare for at komme væk.
Nedenunder var en masse unge Thai-folk, og da jeg var begyndt at være lidt sulten spurgte jeg én af dem om vejvisning til nærmeste madsted. Den unge mand tilbød istedet at tage mig med hen til det lokale markede og købe mig mit første Thai-måltid. Det var virkelig lige hvad jeg havde brug for, og maden var FANTASTISK!! Ej Filipino mad kan ikke hamle op med det mad de laver her i Thailand. Jeg elsker det, helt vildt.
Nå men velsignelserne stopper ikke her, for senere på aftenen hilste jeg på en anden fyr ved navn: Nai. Vi snakkede sammen i en times tid og han tilbød mig at gå ud og spise morgenmad med mig, og igen fik jeg lov til at nyde Thai-mad og godt selvskab. Dette skete igen til frokost hvor en pige ved navn Giff inviterede mig ud til lækker lækker mad igen.
Giff arbejder på basen her og underviser engelsk til Thai'erne, så hun spurgte mig om jeg havde lyst til at hjælpe hende den eftermiddag med at undervise. Og jeg siger aldrig nej til mennesker der beder om hjælp, og det endte faktisk med at vi havde en rigtig god undervisning. Plus jeg mødte en anden helt unik kvinde, Rose. Rose og jeg havde meget mere til fældes en jeg havde forstillet mig, hun er nemlig Filippina. Så vi tog ud og spiste aftensmad og fik snakket lidt Tagalog og delte liv. Hold nu hvor jeg bare er blevet forkælet på denne tur!
Så som man kan høre har jeg det virkelig godt i Thailand og nyder at være sammen med de herlige mennekser på YWAM-basen.
Så jeg har været meget nervøs for selve rejsen til Thailand, men i lufthavnen i Clark(Manila) møder jeg to unge svenske fyre som jeg kommer i snak med. Det ender med at vi alle tre skal sidde sammen i flyet og vi følges faktisk hele vejen til Bangkok. De var begge fra Stockholm og super venlige, de hjalp virkelig på nervøsiteten.
Så vi vores veje skiltes udenfor lufthavnen, men de sørgede dog lige for at jeg kom en taxi til min destination på YWAM basen. Amazing, ha?!
Da jeg ankom til basen var jeg stadigvæk lidt høj efter denne fantatsiske oplevelse med svenskerne, men jeg må ærligt indrømme at det blev ødelagt da jeg så mit værelse.
Værelset er et lille lokale uden vinduer, men med en seng og en lampe. Jeg følte mig som en none i det øjeblik! Jeg skyndte mig at stille mine ting derind og gå nedenunder, bare for at komme væk.
Nedenunder var en masse unge Thai-folk, og da jeg var begyndt at være lidt sulten spurgte jeg én af dem om vejvisning til nærmeste madsted. Den unge mand tilbød istedet at tage mig med hen til det lokale markede og købe mig mit første Thai-måltid. Det var virkelig lige hvad jeg havde brug for, og maden var FANTASTISK!! Ej Filipino mad kan ikke hamle op med det mad de laver her i Thailand. Jeg elsker det, helt vildt.
Nå men velsignelserne stopper ikke her, for senere på aftenen hilste jeg på en anden fyr ved navn: Nai. Vi snakkede sammen i en times tid og han tilbød mig at gå ud og spise morgenmad med mig, og igen fik jeg lov til at nyde Thai-mad og godt selvskab. Dette skete igen til frokost hvor en pige ved navn Giff inviterede mig ud til lækker lækker mad igen.
Giff arbejder på basen her og underviser engelsk til Thai'erne, så hun spurgte mig om jeg havde lyst til at hjælpe hende den eftermiddag med at undervise. Og jeg siger aldrig nej til mennesker der beder om hjælp, og det endte faktisk med at vi havde en rigtig god undervisning. Plus jeg mødte en anden helt unik kvinde, Rose. Rose og jeg havde meget mere til fældes en jeg havde forstillet mig, hun er nemlig Filippina. Så vi tog ud og spiste aftensmad og fik snakket lidt Tagalog og delte liv. Hold nu hvor jeg bare er blevet forkælet på denne tur!
Så som man kan høre har jeg det virkelig godt i Thailand og nyder at være sammen med de herlige mennekser på YWAM-basen.
Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar